GAMMEL ELEV WEEKEND

Som elev på EUH kan du få den ære at blive udvalgt som AKTIV. På hvert hold udpeger lærerne to elever, de vurderer, vil være særlig aktive som bindeled mellem højskolen og gamle elever. AKTIV-gruppen står for Gammel Elev-Weekend, der afholdes en gang om året. At blive udpeget som AKTIV er altså noget, man under sit ophold gør sig fortjent til, og det er stort at få den post.

Hvad betyder det så?

Vores erfaring er, at de fleste AKTIVE holder fast i mange år og lægger en stor indsats i arbejdet med Gammel Elev-Weekend. Denne weekend går højskolen op i en højere enhed, hvor tidligere elever nyder gensynet. Og tilsvarende er det fantastisk for nuværende elever at opleve, hvor glade tidligere elever er for gensynet – ikke mindst med "deres" højskole.

Galleri fra gammel elev weekend