HISTORIEN OM EUH
De første bygninger stammer fra 1899, hvor nabogården byggede en gård til, således at datteren kunne blive gift og boende i nærheden. I 1921 blev gården købt af en kreds af lokale for at lave efterskole. På egnen var der nemlig et stort behov for, at de unge kunne holde pause fra landbruget for at dygtiggøre sig og få en pause fra et meget ensartet liv. Datidens unge havde på mange måder en ganske anden tilværelse end nutidens unge.
Skolen var en udpræget succes. Eleverne strømmede til, og i løbet af kort tid udvidede man, så der blev plads til 70 elever. I dag rummer datidens bygninger alene to klasseværelser, kontorfaciliteter og to mindre lejligheder. Da skolens første forstander, Ejnar Petersen, lod sig pensionere, kontaktede bestyrelsen Vallekilde højskole for at bede en af lærerne, Tage Dybkjær, om at blive forstander for efterskolen i Egå.
EGÅ UNDER ANDEN VERDENSKRIG
Karin og Tage Dybkjær var forstanderpar på Egå i mere end 30 år, og fra den periode står to historier særligt stærkt. Under anden verdenskrig brugte tyskerne ofte skoler til at indkvartere tropper. Egå slap dog for det, for Dybkjær arrangerede det sådan, at skolen formelt ejedes af hustruen Karin. Da hun var svensk, ønskede tyskerne ikke en diplomatisk besværlighed i forhold til den neutrale svenske regering, og man undlod at kræve skolen til soldaterne.
Den anden historie omhandler overgangen fra efterskole til ungdomshøjskole. Efterskolen var under pres, fordi man på de fleste skoler indførte de statskontrollerede prøver. Dybkjær var modstander af det og kæmpede imod, men til sidst måtte han give efter. Langt de fleste elever ville have muligheden for at tage eksaminer, og tilgangen til de eksamensfri skoler var minimal. Dybkjær argumenterede derfor for at lave skolen om til en højskole og fandt inspiration i Vester Vedsted. En skole for ungdommen skulle være eksamensfri, og i 1970 blev Egå godkendt som ungdomshøjskole. Dybkjær mente, der skulle nye kræfter til at drive skolen og fortsatte i stedet som timelærer.
Den nye forstander blev Kjeld Krarup, som fik en opgave af dimensioner; for i disse år stødte det traditionelle grundlag sammen med ungdomsoprøret, og det efterfølgende politiske fokus spillede en afgørende rolle. Det var her, kimen blev lagt til en skole med mange kreative fag.
KOLLEGIELIGNENDE FORHOLD
Udbygningen af skolen fortsatte og man byggede to elevhuse. Tanken var at man skulle bo i forpligtende husgrupper under kollegielignende forhold. De første erfaringer var gode, så man valgte at bygge endnu fire elevhuse, således at samtlige elever boede i et campusligende område.
Den næste forstander blev Elo Madsen, som arbejdede for, at skolen skulle være så alsidig så mulig. I 1988 byggede man nyt køkken og spisesal samt opholdsstue og idrætssal. Hermed nåede man op på et meget stort antal kvadratmeter og er blandt de skoler, der har flest kvadratmeter pr. elev.
I 1980'erne oplevede skolen en enorm interesse. Kurserne var overtegnede lang tid i forvejen og der var lange ventelister. Alligevel fastholdt man et elevtal på 72.
I perioden 1992-2008 var Louis Mogensen forstander.
I 2008 blev Ulla Fisker forstander frem til 2014, hvor Erling Joensen overtog forstander posten. Skolen har nu plads til 82 elever. Udvidelsen er sket ved at udleje en kollegiegang, som inddrages ved store elevhold, så der bliver plads til 82 elever i alt.
I 2019 fik Erling sit drømmejob på Idrætshøjskolen Viborg og Peter Wang overtog posten. Peter har været lærer på skolen i en længere årrække og har desuden fungeret som pædagogisk leder. Under Peter er endnu en udvidelse af elveholdet foretaget, så skolen nu huser 91 elever. Skolen nyer i denne periode godt af fyldte hold og dertilhørende fornuftig økonomi, der muliggør en del renovering og nybyggeri på skolen.