VEJLEDNING PÅ EUH

På EUH laver vi flere slags vejledning. Den eksistentielle vejledning foregår ofte i relation til fagene, hvor livet og fremtiden vendes naturligt, samt ikke mindst i personlige snakke på vagter udenfor undervisningstiden. Huslærer og mentor vejleder også naturligt om fremtiden i elevsamtaler som er fastlagt i løbet af opholdet. Skolen har derudover en vejleder, som kan vejlede om uddannelsesafklaring for de elever, der har behov for det.

Hvorfor vejledning?

Måske har du allerede prøvet at få vejledning af en UU- eller studievejleder på din tidligere uddannelse? Måske er vejledning helt nyt for dig. Når vi vejleder, kan vi hjælpe dig med at opnå:

  • Bedre bevidsthed om, hvad DU kan lide at lave.

  • Større klarhed om egne kompetencer.

  • Større selvindsigt - du ser dig selv med andre øjne.

  • Større selvtillid og bevidsthed om eget værd.

  • Større afklaring med hensyn til uddannelse.

Uddannelsesvejledning

Som 16-19-årig er det helt almindeligt at være i tvivl om, hvad man vil efter folkeskolen. Det kan være svært at vælge en uddannelse, og nogle af de elever der starter på EUH, er netop sprunget fra deres ungdomsuddannelse før tid. Derfor er det en af vores vigtigste opgaver at klæde dig på til tiden efter højskoleopholdet. Udover at skabe et socialt og fagligt miljø, som giver dig lyst og motivation til at lære nyt.

Har du behov det, kan du få tilbudt en samtale med vores vejleder, om hvad du er god til, hvad du gerne vil blive bedre til, og hvilken uddannelse der passer bedst til dig. Vores vejleder kan også hjælpe dig med at udfylde en ansøgning til en ungdomsuddannelse. Vi har dog ikke bemyndigelse til at ansøge for dig og det er dit eget ansvar, at overholde deadlines. Har du brug for mere direkte og specifik uddannelsesvejledning bør du kontakte din UU-vejleder i den kommune du bor i.

Personlig vejledning

I løbet af dit ophold hos os får du udviklingssamtaler med din huslærer om dit personlige liv. Det er din huslærer, der taler med dig om dine personlige og sociale forhold, og den personlige vejledning kan handle om alt mellem himmel og jord. Du bestemmer. Det kan f.eks. være:

    •    Egne udfordringer – evt. udfordringer i din familie
    •    Dine personlige mål og mål med højskoleopholdet
    •    Sygdom
    •    Kærestesorger

Ud over de planlagte vejledninger, som I sammen aftaler, har du altid mulighed for at tage fat i din kontaktlærer, hvis du har akut behov for en at tale med. Vi er her for dig – næsten døgnet rundt.

Tavshedspligt

Vi har tavshedspligt, så du skal ikke være bange for, at vi går til eventuelle personer, som dine udfordringer måtte handle om.

Rustet til fremtiden

Det er vores klare erfaring, at vejledningen – sammen med selve opholdet her – ruster dig til livet efter højskolen, og giver dig tro på muligheder frem for begrænsninger.
Du er altid velkommen til at kontakte vores vejleder på line@euh.dk hvis du har spørgsmål angående vejledning.

Læs meget mere om effekten af et højskoleophold her.